Vælg en region:
- Hovedstaden
- Sjælland
- Nordjylland
- Midtjylland
- Syddanmark (Sønderjylland og Fyn)
Fra 1. oktober 2006 skal alle, som erhverver kørekort første gang gennemgå et 7 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus. Dansk Kørelærer-Union, AOF og Dansk Folkehjælp har derfor taget intiativ til denne hjemmeside, hvor alle, som skal have et kørekort, kan tilmelde sig et lovbestemt førstehjælpskursus. Fra 1. oktober skal alle, forud for indgivelse af ansøgning om kørekort, kunne dokumentere, at de har gennemgået et sådan førstehjælpskursus. Dokumentation vedlægges i form af gyldigt førstehjælpsbevis.
Udover det er lovbestemt giver din deltagelse på et førstehjælpskursus dig mulighed for at kunne hjælpe andre, når en ulykke indtræder eller pludselig sygdom opstår. Dansk Folkehjælp uddanner årligt 25 - 30.000 personer i førstehjælp. Vi har mange års erfaring med gennemførelsen af disse uddannelser, og alle vores førstehjælpsundervisere er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Undervisningsmaterialer samt det kursusbevis som udstedes er ligeledes godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.
Med din førstehjælpsuddannelse bliver du i stand til at hjælpe andre, som kommer til skade i trafikken, i hjemmet, på arbejdspladsen og i fritiden. Dansk Folkehjælp anbefaler, at dit førstehjælpskursus bliver vedligeholdt minimum hvert 3 år. Denne vedligholdelse kan du modtage tilbud om, ved at rette henvendelse til os.
God fornøjelse med din førstehjælpsuddannelse.
Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp
Vælg en region: