Print

ASF-Dansk Folkehjælp

Hvem er vi?
ASF-Dansk Folkehjælp blev stiftet i 1907 og er dermed én af Danmarks ældste hjælpeorganisationer. Vi er en non-profit organisation, som yder akut hjælp og langsigtet bistand til udsatte grupper i både Danmark og i udlandet. ASF-Dansk Folkehjælp har i dag 50 afdelinger i Danmark og i Grønland. Vi har 1,4 millioner kollektive medlemmer og omkring 3.000 frivillige, der arbejder inden for organisationens kerneområder, ”forebyggelses- og førstehjælpsarbejdet”, ”det frivillige sociale arbejde” og ”det internationale katastrofe- og udviklingsarbejde”.

Har du lyst til at række en hjælpende hånd?
Hos ASF-Dansk Folkehjælp kan du gøre et samfundsnyttigt arbejde. Du kan f.eks. arbejde som frivillig igennem vores frivillige sociale programmer, erhverve og bruge viden inden for forebyggelse og førstehjælpsområdet som samarit eller som førstehjælpsinstruktør, eller du kan arbejde som frivillig på internationale projekter o.m.a.
Vil du vide mere om ASF-Dansk Folkehjælp og vores arbejde, så klik ind på www.folkehjaelp.dk